Nyheder
fra FermHub Zealand
FermHub i medierne
13. januar 2023 på TV-Kalundborg.dk
Fermhub Zealand i Gørlev er nu gået i gang med at omdanne en del at den gamle del af sukkerfabrikken ved Nordic Sugar i Gørlev til et moderne vækstmiljø for opstartsvirksomheder inden for industriel biofermentering. Der er allerede stor interesse for projektet både fra danske og udenlandske virksomheder.
6. januar 2023 på LinkedIn
Vi har modtaget en byggetilladelse fra Kalundborg Kommune, og er nu for alvor gået i gang med gravearbejdet, der på få dage har udviklet sig til en livlig byggeplads i konstant synlig fremdrift. Samtidig har vi fået bekræftet levering på de første tanke til anlægget, som forventes at lande i Gørlev i dette kvartal.
2. maj 2022 i Sjællandske
Ved Kalundborgegnens Erhvervsråds Award Show 2022 uddeles fem erhvervspriser til fem driftige virksomheder, som i det seneste år har udmærket sig på hver sin vis inden for en række forskellige områder. Den Gamle Sukkerfabrik i Gørlev danner rammerne for festen med sine usædvanligt smukke og historiske lokaler.
4. februar 2022 i Sjællandske
Region Sjælland bliver hjemsted for to af otte stærke konsortier, der skal udvikle fremtidens lokale erhvervsfyrtårne. Blandt de deltagende virksomheder i konsortiet er FermHub Zealand i Gørlev, som er ved at etablere en demonstrationsfacilitet navnlig målrettet opstartsvirksomheder.
24. januar 2022 i Sjællandske
FermHub Zealand har modtaget en investering på 10 mio. kr. fra Andel til etablering af et vækstmiljø for opstartsvirksomheder inden for industriel biofermentering. Med industriel biofermentering er det muligt at producere store mængder fødevarer uden enorme markarealer og med lavt forbrug af energi.
19. januar 2022 i Sjællandske
Fermentering: Med 10 millioner kroner fra Andel går Fermhub Zealand nu i gang med at købe udstyr til Danmarks første opskaleringsfacilitet inden for industriel biofermentering, der skal give et markant bidrag til fremtidens fødevarer.